
|
Gendarmstien
Gendarmstien, er blevet genetableret som en meget smuk og afvekslende
vandresti fra Padborg til Høruphav på Sydals (74 km). Skiltningen til
stien er en blå gendarm. Hvis du er indstillet på af og til at trække
med cyklen, kan gendarmstien også opleves på cykel.
|

|
Gråsten slot
Gråsten slot har en meget stor betydning for Sønderjylland og for
Sønderjyderne. I 1935 blev brugsretten til slottet givet som bryllups-
gave til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid. Dronning Ingrids
interesse og arbejde med slotshaven har bragt have- og blomsterelskere
i tusindtal til Gråsten.
|

|
Sønderborg slot
Sønderborg Slot er grundlagt som borg i første halvdel af 1200-tallet, samtidig
med anlægget af købstaden Sønderborg. Ud fra et centralt tårn udviklede
borgen sig gennem middelalderen til en af rigets stærkeste fæstninger.
Det var i denne store borg at Christian 2. sad som fange i årene 1532-49.
|

|
Dybbøl mølle
Dybbøl Mølle fremstår som det dansk-nationale symbol i grænselandet. Møllen
var centrum for voldsomme kampe i både 1848-49 og 1864. Under begge de
slesvigske krige blev møllen ødelagt men på ny opbygget. Dybbøl Mølle og i
særdeles hed Dybbøl blev indbegrebet med dansk modstand og udholdenhed.
|

|
Danfoss Universe
Danfoss Universe er en naturvidenskabelig oplevelsespark, hvor børn og
voksne leger sig til viden om naturvidenskaben. Her kan du tumle fra det
ene eksperiment og sjove naturfænomen til det andet. Du kan opleve en gejser
springe 18 meter op i luften, grave med en rigtig gravemaskine og gå på jagt
i dine mange intelligenser.
|